De største europæiske kunstværker – livestream med Flemming Friborg
2621-490
Start
Mandag den 16/11, kl. 17.00-18.00
Sted
Streames live på Teams. Du modtager et link til streamingen på mail ved tilmelding.
Pris
- Gratis. Men tilmelding påkrævet.
Livestream med postdoc ved CBS og tidligere direktør for Ny Carlsberg Glyptotek, Flemming Friborg
Hvad gør et kunstværk til noget, vi stadig taler om hundredvis af år efter, det blev skabt? Findes der en europæisk æstetik – og i givet fald, hvornår kan den spores?
Som et vindue ud mod det omgivende samfund har utallige værker gennem den europæiske kunsthistorie formet og stillet spørgsmål ved den måde, vi ser verden på. Og kanoniseringen er ikke tilfældig: Bestemte fortællinger, magtforhold og kulturelle strømninger afgør, hvilke værker der løftes frem, og hvilke der glemmes. At se nøjere på de store kunstværker er derfor også at se nøjere på Europa selv.
Til denne livestream tager Flemming Friborg, postdoc ved CBS, kunsthistoriker og tidligere direktør og chefkurator ved Ny Carlsberg Glyptotek, os med på en rejse gennem nogle af de mest betydningsfulde europæiske kunstværker og fortæller om de samtidshistorier, som værkerne bærer på sig.
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
Livestreamingen er en del af Folkeuniversitetets nye Europa-projekt 'Europa af i går, i dag og i morgen', der er støttet af Carlsbergfondet.
- Tilmeld dig på denne side. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Linket til streamingen er i kvitteringsmailen, du modtager for din tilmelding. Linket er titlen på livestreamingen, der er markeret blå, og du finder det nederst i mailen.
Vi anbefaler:
- at man som udgangspunkt ser vores livestreams på en computer med browserne Google Chrome, Microsoft Edge eller Mozilla Firefox, hvor du kan deltage i forelæsningen direkte i browseren og ikke behøver at installere noget (se vores guides til, hvordan du tilkobler dig vores livestreams her på siden til højre)
- at du ser livestreamingen direkte. Hvis der er mulighed for at se en optagelse efterfølgende, vil de tilmeldte få en mail herom efter livestreamingen. Vi ved desværre ikke på forhånd, om man kan se det forskudt.
- at du tilmelder dig i god tid, da mailen kan tage et par minutter om at nå frem (husk at tjekke dit spamfilter!) og teknikken kan drille
- at du tilgår livestreamingen 10-20 minutter før, så du sikrer dig at få begyndelsen med. Står der som det første 'Begivenheden er ikke live lige nu', kan du regne med, at det virker.
- at du logger ud og ind igen, hvis du oplever problemer med billede eller lyd, og at du ikke har livestreamingen åben i både browser og app.
- at du har iOS 17 eller en nyere version installeret på din enhed, hvis du skal se livestreamingen på iPad/iPhone. Bruger du en telefon eller tablet med Android, så skal du minimum have Android 13 eller en nyere version installeret.
Donation. Det er gratis at deltage. Der er dog mulighed for frivilligt at donere 50, 100 eller 200 kr. til Folkeuniversitetet, når du tilmelder dig. Donationerne bruges til at fortsætte den digitale formidling.
- Vejledning: Deltag i livestreaming via Microsoft Teams-appen fra en Windows- eller Mac-computer
- Vejledning: Deltag i livestreaming via browser fra en Windows- eller Mac-computer
- Vejledning: Deltag i livestreaming via Microsoft Teams-appen på iPhone og eller iPad
- Vejledning: Deltag i livestreaming via Microsoft Teams-appen på telefon eller tablet med Android