Kunsten at tænke i mørke tider – med Anna Cornelia Ploug og Nanna Bøttcher (livestream fra Dokk1)
2621-641
Start
Lørdag 28/11, kl. 11.00-11.40
Sted
Streames på Youtube. Du modtager et link til streamingen på mail
Pris
- Gratis. Men tilmelding nødvendig
Hvad vil det sige at kunne tænke godt – og hvorfor er det vigtigt lige nu?
Filosofien klandres tit for at være abstrakt og verdensfjern, men faktisk rummer den europæiske filosofihistorie en lang tradition for det modsatte. Når de store fortællinger bryder sammen, og verden synes fragmenteret, er det på sin plads at spørge til kunsten at tænke for at undgå fristelsen til at reducere kompleksitet til simple og ensidige forklaringer eller personlige holdninger.
Med udgangspunkt i oplæsninger ved skuespiller Nanna Bøttcher af udvalgte passager fra tre filosofiske tekster i den europæiske tradition, som på hver deres måde stiller spørgsmålet om at tænke, spørger filosof Anna Cornelia Ploug: Hvad vil tænkning overhovedet sige, og hvordan gør man det konkret?
Livestreamingen er en del Folkeuniversitetets dagsfestival Europa 360°, der foregår på Dokk1 i Aarhus lørdag den 28. november 2026. Du modtager forud for livestreamingen en mail med info om, hvordan du kan se med. Livestreamingen foregår via Youtube.
'Europa 360°' er en del af Folkeuniversitetets nye Europa-projekt 'Europa af i går, i dag og i morgen', som er støttet af Carlsbergfondet.
Program:
-
Lørdag 28/11/26 kl. 11.00 - kl. 11.40